Jeg prøver at regne livet ud, men ved, at der skal handling til

Sceneriet var upåklageligt, da jeg i morges gik tur i bagende sol i Riis Skov med udsigt over Århus bugten. Vi gjorde flere holdt undervejs for at nyde den intense varme og det smukke syn. Og jeg må blankt erkende, at der intet fremmed var over omgivelserne, som jeg har kendt igennem det meste af mit liv, men som det var næsten euforisk at gense efter flere år med andre ting på programmet.

Så jeg glædede mig ekstra meget over min aftale, som var kommet i stand med kort varsel og presset ind i mellem andre ting, som udgjorde den mere officielle del af min tur til Århus. Dagens tur med en fremmed blev for mit vedkommende en velkommen lomme af intens nydning og væren på en ny måde i velkendte rammer.

Jeg ser mig selv som et nysgerrigt og søgende menneske.  Jeg stritter i alle mulige retninger og har stor apetit på livet. Jeg kan fascineres af, drages imod og engageres i rigtig mange forskellige ting og det meste af tiden elsker jeg det! Men ind imellem rammes jeg af en næsten panisk trang til at finde lige ”dét” der er mit højere formål med at være her på jorden. Den ting som motiverer mig til at arbejde hårdt og vedholdende og som gør, at selv udfordrende perioder blot opleves som bump på vejen. At finde mit ”kald”. Desværre bliver det næsten handlingslammende, fordi jeg så føler, at jeg står over for et valg som bliver meget stort og definitivt. Og så tænker og taler jeg istedet for at handle.

Derfor var det også en fantastisk gave for mig i dag, da min fremmede fortalte, at hun står et sted i sit liv, hvor hun oplever, at nu er det vist på tide at vælge, fokusere, stille skarpt og gå målrettet efter noget helt bestemt. Men at hun dribler med overvejelser om, hvad nu hvis man ikke ved, hvad det ”bestemte” er – kan man mon så tænke sig til det, eller er det bare om at gå i nærkamp med livet og bevæge sig og udvikle sig med strømmen?

Og jeg kunne næsten høre min kære svigerfars standardbemærkning ”Do something!”

Og alle gåturens fine nuancer og vinkler på parforhold, lykke og det at være noget særligt fortaber sig lige nu i et stort rungende JA til at handle her i livet . Med alt hvad det bringer af afveje og genveje, vildveje og smutveje, fejlskud og pletskud. Fordi det er vejene vi vælger, der er bestemmende for vores rejse – uanset om vi rejser mod en kendt destination eller vi er drevet af en indre trang til bevægelse i retning mod noget endnu ukendt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *