JEG ER PT IKKE AKTIV HER PÅ KANALEN

Du kan stadig læse blogindlæg fra de mange ture, jeg har været vært for siden efteråret 2010. Næsten 10 år og mange mange skønne ture og samtaler blev det til.

Nu er jeg parat til nye eksperimenter, eventyr og udforskning af samtaler, relationer og muligheder mellem mennesker.

Tak for turen!

PS – mine mange ture ledte blandt andet til, at jeg udviklede et sæt samtalekort, som kan virke som samtalestartere – en slags genvej til berigende samtale. Du kan læse mere om kortene og købe dem på www.schirmertalks.com

Flere tanker om frygt

For tiden “går jeg på” mine egne samtalekort – dem jeg har lavet for at hjælpe de dybere samtaler på vej (du kan se dem her: www.schirmertalks.com). For nogle dage siden brugte jeg dem alene og stoppede ved temaet “frygt.” Jeg delte mine tanker her på bloggen: “Hvad er det værste, der kan ske

Og selvom jeg faktisk ikke opfatter mig selv som et frygtsomt menneske lå nogle af refleksionerne og spørgsmålene stadig i baghovedet, da jeg igen i går var ude på min daglige gåtur. Der er godt med gods i det der frygt…

Dumdristig eller modig

Derfor kom ”frygt” igen i går til at være et tema på turen. Det startede egentlig lidt tilfældigt. Jeg bevægede mig ud i mørket alene, hvilket en veninde mente var modigt. Det syntes jeg egentlig ikke. Altså, ind til jeg befandt mig på den allermørkeste del af strækningen. Omgivet af træer og næsten ude af stand til at se stien i mørket. Jeg gik der og kom til at tænke på, om jeg mon i virkeligheden var mere dumdristig end modig. Var det dumt af mig at gå der mutters alene i mørket? Jeg var ikke rigtig bange, men legede alligevel lidt med at fremmane diverse skrækscenarier for at vurdere effekten.

Kan man fremmane frygten?

Vi lever i et land, hvor der ikke findes farlige dyr. Men hvad nu, hvis jeg befandt mig et sted, hvor farlige dyr kunne overmande mig hvert øjeblik? Eller hvad nu, hvis den tryghed jeg går i verden med blev udfordret af et menneske der på stien, der havde onde hensigter. Eller hvad nu, hvis nogle af de monstre eller overnaturlige væsener jeg fra tid til anden har set i skrækfilm, pludselig, manifesterede sig foran mig der på stien?

Når faren er reel

Midt i alt det forblev jeg fortsat rolig, men jeg kunne ikke helt slippe tanken om, at nogle mennesker lever i utryghed. Enten fordi de vokser op i områder, hvor de betingelser de lever under er decideret livsfarlige, eller fordi de færdes i et miljø, hvor tryghed og passen på hinanden ikke er givet.

Og jeg kom til at tænke på en ganske banal og ufarlig hændelse i Oman, hvor jeg en gang var på rejse. Der skete intet, men en situation, hvor jeg gjorde noget ”man ikke gør” gav mig et øjebliks kuldegysninger fordi erkendelsen af, at den adfærd og den tryghed og frihed jeg færdes i verden med som det naturligste i verden, ikke er noget jeg kan tage for givet. Andre steder i verden eller i andre miljøer, ja selv i andre familier, er det andre regler, der er gældende. Ofte er det banalt og uden betydning, men andre gange er det afgørende og ødelæggende.

Og denne tankerække bragte mig videre til et helt centralt spørgsmål jeg ofte støder på, når folk spørger ind til ”Tur med en fremmed.” Om jeg har oplevet at blive forulempet. Flere giver udtryk for, at de ikke ville turde at gå de ture, jeg går. Og i starten overraskede det mig bare – især da en spurgte mig, om jeg også går ture med mænd – men det begynder at gå op for mig, at den frygt eller det forbehold, som deres spørgsmål repræsenterer, er jeg nødt til at forholde mig til, hvis jeg vil udbrede ”Tur med en fremmed.”

At skabe trygge rammer for det utrygge

Det er i sig selv utrygt at mødes med en, man ikke kender og gå ud på en længere tur i en fortrolig samtale. Derfor skal rammerne bidrage til en tryghed. Så man kan være tryg i det utrygge. Hvilket er en stor del af min pointe med samtaler med fremmede at ja, det kan virke utrygt at mødes med en, der ikke ligner en selv. Men nej, det må aldrig blive dumdristigt, for det er absolut ikke det, der er meningen.

Kan vi pakke os så meget ind, at hverdagsmod er umuligt?

Men vi skal heller ikke blive så forsigtige, at vi intet tør. Eller at vi pakker os så meget ind, at det modige ikke er muligt. Jeg tror på det bedste i mennesket, og jeg vil være ked af at navigere efter det værst tænkelige. Jeg insisterer på det gode. For snart tredive år siden, da jeg var i starten af tyverne, havde jeg en samtale med min svigerinde om en juridisk tvist, hvor jeg hårdnakket insisterede på, at de involverede parter ville komme til fornuft. Hendes spørgsmål til mig den dag var: ”Sig mig, er du naiv?” Det spørgsmål har ligget i mig lige siden. Den gang svarede jeg at ja, det er jeg vist. Jeg krympede mig lidt ved det og var indrømmet lidt småflov. I dag er svaret det samme, men jeg er med alderen blevet stolt af min naivitet. Jeg tror faktisk verden har brug for en naiv tro på det bedste i alle.

Hvad tænker du?

Hvornår er vi modige, og hvornår er vi bare dumdristige? Kan vi være FOR forsigtige? Ville du selv gå ud på tur med en fremmed? Og hvad skulle der til for, at du følte dig tryg?

Hvad er det værste der kan ske?

I dag kom tankerne på min tur til at kredse om frygt. Frygt er et af temaerne i min samling af kort, som man kan tage med sig på gåturen. Eller bruge rundt om middagsbordet. Egentlig er de lavet med tanke på samtaler, men lige for tide snurrer så meget rundt i mit hoved, at jeg har brug for refleksion med mig selv. Også. Efter de første kilometer fandt jeg kortene frem og bladrede dem igennem.

Nære relationer, mod, natur, overskud, frygt… I dag var det ”frygt,” der fik mig til at stoppe op. Frygt? Hvad er jeg bange for? Noget holder mig tilbage, men hvad er det? Det gik jeg og funderede over. Er det angsten for at fejle? At se dum ud? Er det frygten for at blive udelukket fra fællesskabet? Det er i hvert fald ofte nogle af de dybereliggende frygt-scenarier mange af os bøvler med… Er det det, der holder mig tilbage?

For noget tid siden var der en, der spurgte mig: ”Hvad er det værste der kan ske?” ”Hvad frygter du allermest?” Og ser vi bort fra frygten for, at der skal ske mine kæreste noget alvorligt, så er det frygten for ikke at bidrage, der kan gøre mig bange. Frygten for, at jeg bliver magelig og ikke handler på de ting i livet, som jeg synes er vigtige. Måske er det en personligt funderet frygt for ikke at leve fuldt ud. Men ofte føles den dybereliggende. En frygt for ikke at bidrage til den mission jer er ”sendt ud på” og som har en sammenhæng til vores fælles bedste.

For nogle år siden besluttede jeg, at jeg ville tage større chancer og dele mere. Have mere på spil. Den gang havde jeg lige taget afsked med mine to fædre – min biologiske far og ham jeg voksede op med – som begge to på hver deres måde, aldrig var tro mod det, de virkelig ønskede.

De døde begge to med så meget i sig, som jeg ved, at det ville have været værdifuldt for mig og andre, hvis de havde delt.

Men det gjorde de ikke. For de turde ikke. Eller de vidste ikke hvordan. Og de var ikke parate til at prøve sig frem og miste fodfæstet. Se dumme ud. Fejle. Blive udstillet. Er jeg det? Når nu alternativet – at gøre ingenting – virker så meget mere skræmmende?

  • Hvad skræmmer dig, og hvornår var du sidst bange?
  • Hvad undlader du at gøre af frygt?

Arrangementer den kommende tid

Jeg skruer op for aktiviteter, der kombinerer samtaler og fremmede. Der er flere gå-ture og et par samtalemiddage i kalenderen for de kommende måneder.

Tur med en Fremmed i Dyrehaven

Vi mødes ved Eremitageslottet og finder sammen to og to, som ikke kender hinanden.

Jeg har planlagt en rute, der giver os en gå-tur på ca. 1 time. Desuden  sparker jeg samtalerne i gang med et kort oplæg og samtalekort vi kan bruge undervejs.

Fire torsdage i juni

  • Torsdag d. 7. juni kl. 19:30-21 er afholdt
  • Torsdag d. 14. juni kl. 19:30-21 er afholdt
  • Torsdag d. 21. juni kl. 19:30-21 er afholdt
  • Torsdag d. 28. juni kl. 19.30-21 er afholdt

Tur med en Fremmed i Store Dyrehave (v. Hillerød)

Vi mødes på en af p-pladserne (nærmere info følger), går en tur i Store Dyrehave og slutter fælles af ved bålstedet. I må gerne komme flere, der kender hinanden, men vær indstillet på, at I på gå-turen mikses på kryds og tværs – dvs at I to og to, der ikke kender hinanden, har en samtale på turen.

Jeg har planlagt en rute og sparker samtalerne i gang med et kort oplæg.

  • Tirsdag d. 14. august kl. 17:30-20 er afholdt
  • Torsdag d. 13. september kl. 17:30-20 er afholdt

Du fanger mig på telefon: 60407910 eller email: silleschirmer@gmail.com

Launch party og samtaleevent i Charlottenlund

Som en foreløbig opsamling på alle de mange gåture og samtaler, har jeg lavet samtalekort, som jeg introducerer torsdag d. 24. maj kl 16 på Vilvorde kursuscenter.

Kom og hør, hvorfor jeg mener de lidt dybere samtaler i hverdagen er så vigtige, og nyd en tur i parken – måske med en fremmed.

Læs mere her: http://www.vilvordetalks.dk/lets-talk-launch-party-og-samtale-event/

Kan du ikke komme til eventet, men er du nysgerrig efter at følge med i, hvad jeg finder på af arrangementer og måske købe kortene, kan du (lige om lidt) gøre det her: www.schirmertalks.com