Hvad nu, hvis du kunne skyde genvej til sider af dig selv, som du end ikke vidste, at du havde? Det tror jeg faktisk du kan i mødet med en fremmed.
Når jeg taler med min kære husbond, samarbejdspartnere eller en god veninde behøver vi ikke forklare, det vi mener i detaljer. Det er rigtig rart i mange sammenhænge. Men når jeg møder en fremmed, er der ikke samme fælles referenceramme eller kendskab til hinandens historie, og jeg gør mig umage for at udtrykke mig klart. At gøre sig umage i sin kommunikation med et andet menneske kan i sig selv være en øjenåbner. Det jeg måske et eller andet sted godt ved, men endnu ikke har erkendt kommer ud på en måde, som efterfølgende får mig til at se tilbage med et; ”gud, sagde jeg det…sådan har jeg egentlig ikke tænkt på det før…hmm… men det giver meget god mening”.
Eller jeg lytter og hører perspektiver på livet som er nye for mig. Og jeg spørger sultent og videbegærligt ind for at forstå, hvad det er der er på spil for det her menneske ved min side. Og min åbenhed for nye perspektiver giver mig adgang til andre vinkler på mig selv.
”Joharis vindue” er en model, der har fascineret mig siden jeg stiftede bekendtskab med den for efterhånden mange år siden. Helt enkelt er det en model til forståelse af personlig udvikling og selvindsigt, og den opdeler individet i fire felter, som er henholdsvis kendt eller ukendt af os selv og andre (der er masser af gode beskrivelser af modellen on-line, så det vil jeg ikke bruge tid på her).
Adgang til uopdyrket land
Det der fascinerede mig dengang, og som nu igen dukker op, er tanken om det skjulte felt – den del af dig som hverken du selv eller andre har kendskab til. Noget af det, der ligger her, er det ubevidste og det kan selvfølgelig være en overvejelse værd, om det er noget man har lyst til at dykke ned i – og det skal i så fald nok være med en af den slags fremmede, som er specialiseret i at hjælpe folk til at dykke ned i den slags… Men det er også her, der ligger de skjulte talenter og uindfriede potentialer. De sider af dig, som endnu ikke er kommet til udtryk, fordi hverken du selv eller mennesker omkring dig har været opmærksomme på, at de er der.
I mødet med en fremmed ligger muligheden for, at det er nogle helt nye ting, der kommer frem i lyset:
- den fremmede ser noget i dig, som du ikke selv har set
- du ser noget i den fremmede som vækker noget sovende eller hidtil ukendt i dig
- du anspores til, at se eller beskrive dig selv på en ny måde og derved afdække endnu uopdyrket land
Alene de to gange jeg har været på “tur med en fremmed” har sat nye tanker i gang hos mig. Og måske har jeg også ansporet noget i dem. I mødet med en fremmed, vil der altid være mulighed for, at noget nyt opstår, hvis vi er åbne for at udvikle os og skifte vores perspektiv på os selv og verden.
Hmm… så mit projekt med at gå “tur med en fremmed” kan snildt komme til at accelerer min personlige udvikling og sprænge mine gamle rammer for, den jeg troede var mig.