Lige i disse dage er det fem år siden, jeg inviterede min første “fremmede” ud på en gå-tur. Jeg husker stadig begejstringen og glæden ved at følge min indskydelse og lyst til en lang, uforpligtende og åbenhjertig samtale med en jeg aldrig før havde mødt og sikkert aldrig kom til at møde igen.
Jeg husker også nervøsiteten, der indtraf i timerne op til. Tanker om, at det alligevel nok var for mærkeligt. Tænk, hvis vi ikke havde noget at tale om. Måske skulle jeg alligevel have forberedt nogle begavede spørgsmål og ikke bare have “tillid til øjeblikket”? Og mine lækre sandwich til turen… måske spiser han ikke laks. Eller hvad nu hvis han er allergisk over for et eller andet…? Der var sådan cirka ikke den ting, jeg ikke lige pludselig blev i tvivl om… Premierenerver.
Premierenerver igen igen…
Lidt samme følelsesmæssige rutchetur var gået forud, da jeg i fredags for første gang ikke selv skulle gå tur, men i stedet satte folk sammen to og to og sendte dem ud i Kulturnatten. Min umiddelbare og spontane glæde ved at beslutte at dele “mit projekt” med andre blev momentvis i dagene op til overskygget af bekymringer om, om der mon overhovedet kom nogen. Eller om der kom for mange… Om de overhovedet ville have noget at tale om, eller om det mon kun er mig, der synes, det er befriende og sjovt med et møde med en fremmed, hvor formålet ikke på forhånd er bestemt…
Både den gang for fem år siden og igen i fredags oplevede jeg, at mine bekymringer blev gjort til skamme. Jeg havde sat nogle fine rammer og inden for dem, er det øjeblikket og de to fremmede, der bestemmer, hvad der opstår. Og begge gange blev det den boblende glæde, der sejrede. Jeg bliver så opløftet og inspireret af mine ture med fremmede. Jeg smiler på en lidt anden måde end jeg plejer, når jeg har gået tur med en fremmed. Det smil genkendte jeg hos flere af de, der kom tilbage fra deres “Tur med en fremmed” i fredags.
Det at mødes og tale sammen på nye måder, vækker noget i os. Det glæder mig, at så mange kom i fredags og var med til at eksperimentere med formen og føje nuancer til “Tur med en fremmed.”
Tak for turen, jeg glæder mig til mange flere af slagsen!