Er jeg meget besværlig, skat?

Sjovt nok handlede dagens samtale slet ikke om ægteskabets betingelser, men om stort set alt andet. Alligevel var det en lille bemærkning fra min gå-turs-fremmede, der skabte efterklang og førte til, at jeg oven på dagens gå-tur – med et let undskyldende smil – måtte spørge min mand, om jeg er meget besværlig at leve sammen med. ”Du må have en meget tålmodig mand,” konstaterede dagens fremmede tørt hen imod turens afslutning…

Og ja, min mand er meget tålmodig. Og ja, jeg tror, jeg er lidt besværlig at leve sammen med. Jeg lægger detaljerede planer, og så gør jeg alt hvad jeg kan for at afvige fra dem… Det ER sgu da sært. Derfor virkede det også vældig belejligt, at dagens gå-turs-fremmede har en militærkarriere bag sig og om nogen må vide, hvad disciplin går ud på.

Snup en tudekiks…
Desværre fik jeg ikke boret nok i det til, at jeg nu har det magiske og forløsende svar på ”what it takes.” Tror måske bare det er noget med en tudekiks og så ellers kommer videre? Ikke tænke så meget, men bare gøre det man sætter sig for? Og det er jo så nok der, hvor de dybere psykologiske mekanismer spiller ind – når man ved, hvad der skal til, men alligevel gør noget andet… fordi man måske ubevidst i virkeligheden hellere vil noget helt tredje… og så er det alligevel lidt for varmt i dag, til at jeg selv kan følge med… Men måske er jeg også bare sådan lidt forvænt… og småforkælet? Det tænker jeg lige lidt videre over.

Der hvor vi fejler
En anden ting, der står klart for mig fra dagens snak er billedet af en stabilt opadgående kurve tegnet med en finger i luften – en illustration af, hvordan livet kan bevæge sig planmæssigt og succesfuldt fremad for så på et tidspunkt at tage et uventet og overraksende dyk nedad. Vi fejler. Vi snubler. Vi slikker sårene. Vi rejser os igen, men er lidt vingeskudte. Tilbageholdende med at tage chancer. Tænker ikke helt så stort. Lærer noget nyt om os selv. Kommer gradvist videre. Måske klogere? Måske bare forsinket på rejsen?

Der hvor vi fejler. De knubs vi får. Det vi så ofte holder for os selv. Et forlist ægteskab, et mislykket forretningseventyr, en bygningsfejl og manglende  evne til at komme i mål er interessante knæk på en stødt stigende kurve af succes. Jeg siger ikke, at vi skal dvæle ved det, der ikke virker, men det er ofte der den gode historie ligger, det nye perspektiv, indgangen til noget nyt og udviklende.

Takker endnu en gang for et par opløftende timer i skønt selskab med nye vinkler og tiltrængt tankeventilation.

Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someoneShare on LinkedIn

En mening om “Er jeg meget besværlig, skat?”

  1. Hej Sille.
    For mig at det lidt grænseoverskridende at gå en tur med en fremmed men også det som var interessant.
    Vi arbejder indenfor sammen felt mm. men vor personlighed er vi vidt forskellige og have alligevel en super god snak og gå tur!!
    Tak for at være med og ha’ det godt til vor veje krydses igen selvom vi næste gang jo ikke længere er fremmede ;-).
    Bh Jakob

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *