Alle mine ture med fremmede er forskellige, men min tur med Lone var lidt mere forskellig. Jeg havde inviteret mig selv hjem til Lone, som bor på en gård i Odder. Så det var hendes marker vi gik tur på.
Fredag sidste uge startede med regn. Og den sluttede med regn. Men mellem 13 og 14 holdt regnen inde. Marken var pjaskvåd og musene pilede ind og ud af deres huller. Pelsgrisene (ja, de lignede får) møffede rundt og bidrog til en følelse af ro, råhygge og monster meget tid at gøre godt med. Og lige der, midt i tørvejret gik Lone og jeg ude på marken.
Jeg følte mig mest af alt taknemmelig. Taknemmelig over, at jeg på vej hjem fra et møde i Aarhus om formiddagen kunne lave et pit-stop i en lille lomme af livet, hvor Lone tog sig tid til sammen med mig at skabe et rum, som kun var der, fordi vi begge bød ind. Og det er det mine samtaler med fremmede gør. Skaber små nye rum. Af tanker og reflektioner. Og taknemmelighed.
Vi kom rundt om livsdrømme, fødevareproduktion, skønlitteratur og friheden til at finde på. Om kærlighed og parforhold og de valg vi tager i livet.
Lone har skrevet en bog om fødevareproduktion. “Fordi den manglede.” En kritisk stemme i debatten. Jeg har ikke læst den endnu, men glæder mig. Fordi Lone virker som én, der kan finde ud af at sige tingene som hun ser dem. Usminket og ærligt. Og hun har set en del. Og ved meget. Og forholder sig kritisk til det. Jeg har dyb respekt for mennesker der tager ansvar. Jeg synes det er at tage ansvar at skrive en bog, fordi den mangler. Den inspiration tager jeg med mig og tænker lidt over, hvad jeg mon skal bidrage med – fordi det mangler…
Lone har en vigtig stemme i debatten herhjemme om fødevareproduktion. Googl hende (Lone Vitus), læs hendes bog “Mad vs fødevarer” eller følg hende på Beretninger fra et autentisk landbrug