Så stod jeg der igen

Brud i brændingen, blid klukkken eller barsk brølen. Uanset udtrykket har havets lyde altid en afslappende effekt på mig. Jeg glemmer det ind imellem, men i morges stod jeg der så igen. Helt ude i vandkanten med lukkede øjne. Lod mit indre massere og mærkede, hvordan al anspændthed rullede af mig.

 

2 meninger om “Så stod jeg der igen”

  1. Hej Sille
    Tænkte lørdag om ikke du ville mødes og gå tur med en halv-fremmed. Bare sådan kort op må høje sandbjerg bakke. Nu er det så blevet søndag. efter at have sendt billederne tænkte jeg at nu må jeg da for p…. kigge på din hjemmeside. Fandt så Gå-tur … siden.

  2. Kære Pia! Du kandiderer hverken til at være halvt eller helt fremmed 🙂 Med mindre vi da allesammen i virkeligheden altid er en smule fremmede for hinanden… i virkeligheden nok et interessant perspektiv og en god måde også at møde gamle venner på – på opdagelse efter noget nyt eller gemt… Jeg synes bestemt vi skal en tur til høje Sandbjerg – og så kan vi jo også lige planlægge den der tur/picnic (hvor alle fremmede er velkomne), vi har talt om at arrangere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *